Forældre mangler støtte

Socialpædagogen 25. februar 2005/nr. 4
Kun fem procent af forældrene med anbragte børn får den hjælp og støtte, de har krav på. Loven siger ellers, at forældre med anbragte børn skal have en støtteperson. Formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl (V), er dog ikke bekymret over de lave tal

Af Gitte Rebsdorf
Forældre til anbragte børn får ikke den hjælp, de har krav på. Kun hver tyvende af de forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet, får støtte fra en socialrådgiver eller socialpædagog, sådan som loven ellers foreskriver det. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2003 var der 14.131 børn og unge anbragt uden for hjemmet, men der blev kun anvendt en støtteperson i 686 af tilfældene.

At kommunerne på den måde svigter forældre, som i forvejen er belastede og har brug for hjælp, møder kritik fra flere sider.

- Det er uanstændigt. Al erfaring viser, at det hjælper både forældre og børn, at der er en støtteperson, siger næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen.

Birte Skov Henriksen fra PS Foreningen af Professionelle Støttepersoner, er enig. Hun er overrasket over, at tallene er så lave.

- Det kommer bag på mig. Jeg var godt klar over, at ordningen ikke var ret udbredt, men at det er så få procent er utroligt. Kommuner ikke bekymrede Hos kommunerne er formanden for Kommunernes Landsforenings, KL's, børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl (V) dog ikke bekymret over, at loven bliver anvendt i yderst begrænset omfang.

- Vi har så mange andre tiltag. Vi kigger i hvert enkelt tilfælde på, hvad der kan hjælpe bedst. Hvis det eksempelvis er psykologtimer til moderen, så betaler vi det. Men i nogle tilfælde er forældrene så langt ude, at det ikke giver mening at anvende støttepersoner. En skizofren mor kan ikke profitere af en sådan ordning. Så kan det godt være, at vi ikke overholder loven. Men vi gør det, vi skønner er bedst.

Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund er rystet over kommunernes holdning.

- Kommunerne kan ikke bare lade være med at følge lovgivningen. Der er en grund til, at loven er vedtaget. Man kan ikke afvise, at ordningen er svær at bruge i nogle tilfælde. Men det er på ingen måde rigtigt, at der kun er brug for den i fem procent af tilfældene.

Ifølge loven skal kommunen tilbyde forældrene en støtteperson i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet. Formålet med loven, der trådte i kraft i 2001, er at sikre et godt samarbejde og god kontakt til forældrene, når det er nødvendigt at fjerne et barn. Det er vigtigt for at skabe stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Den direkte støtte til forældrene kan også have en gavnlig effekt for barnets udvikling.

En undersøgelse, som PS Foreningen af Professionelle Støttepersoner netop har afsluttet, viser da også at både børn og forældre får det bedre, når forældrene får hjælp fra en støtteperson til at tackle den svære situation.

- Det er et tilbud om at få hjælp til at tale svære situationer igennem. Det kunne eksempelvis være, hvis barnet ikke har lyst til at komme hjem til jul. Men støtten handler også om at hjælpe forældrene til at tackle samværet med barnet, når de er sammen i weekender og ved andre lejligheder. På den måde har ordningen også stor betydning for børnene, siger bestyrelsesformand, Birte Skov Henriksen. Afviser at kommuner vil spare penge Da ordningen for fire år siden blev indført, fik amter og kommuner tilsammen en økonomisk kompensation på 18,2 millioner kroner årligt via bloktilskuddet. Siden 2002 er beløbet dog alene gået til kommunerne, fordi det er dem, som har skullet betale støttepersonerne.

Men selv om kommunerne i 2003 har fået op imod 20 millioner kroner til ordningen, så er pengene ikke anvendt til formålet. Tal fra Socialministeriet viser, at kommunerne har brugt cirka halvdelen af pengene, nemlig 10,5 millioner kroner, til at støtte og hjælpe forældre med anbragte børn. Hvad de resterende millioner af kroner er gået til, melder tallene intet om.

Bjørn Dahl afviser dog, at ordningens ringe udbredelse skyldes spareiver i kommunerne.

- Hvis jeg skulle tænke økonomi i forhold til de her sager, så ville det bedste da være at foretage en investering, så lille Peter hurtigt kunne vende hjem igen. For anbringelser uden for hjemmet er noget af det dyreste, siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg.

Den forklaring køber næstformand i SL, Benny Andersen ikke.

- Det viser, at kommunerne tænker mere på økonomi end på at hjælpe børn og unge og deres forældre. Forældre interesserede Selv om det er de færreste forældre, der får en støtteperson, sådan som de har krav på, er der dog lyspunkter. Tallene fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der har været en lille fremgang i brugen af ordningen. I 2001 var der 14171 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Dengang blev der brugt støttepersoner i 272 af sagerne. I 2003 er antallet af støttepersoner steget til 686 ud af de 14131 tilfælde, hvor et barn var anbragt uden for hjemmet. Altså en lille stigning.

Undersøgelsen fra PS Foreningen af Professionelle Støttepersoner viser da også, at forældrene er interesserede i ordningen. Der er ofte tale om forældre, som er belastede på den ene eller anden måde, eksempelvis i form alkohol- eller narkotikamisbrug.

- Nogle forældre kan i starten have modvilje mod ordningen. Men dem, som har benyttet sig af tilbuddet, er glade for det. Det betyder meget for dem, at vi har tavshedspligt og intet registrerer, siger Birte Skov Henriksen.

Hun oplyser, at der er stor geografisk forskel på, hvor ordningen bliver brugt. I hovedstadsområdet er ordningen mest udbredt, mens den bliver anvendt mindre og mere spredt i resten af landet. Paragraffen om støttepersoner Paragraffen om støttepersoner til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet blev vedtaget i Folketinget i 2001. Hvad formålet med loven var, kan man læse i den debat, der var i Folketinget umiddelbart op til lovens vedtagelse.

I Folketingsreferaterne fra dengang står der blandt andet Uddrag fra Afsnit 1. Baggrund og formål: "Regeringen har på denne baggrund fundet det afgørende at fremsætte et lovforslag, der i højere grad kan sikre, at støtten ydes til barnets bedste, at den tidlige indsats overfor barnet styrkes, at muligheden for kontinuitet i anbringelserne forbedres og at tidsperspektiverne i anbringelserne skaber større stabilitet for barnet og den unge.

Et hovedsigte med lovforslaget er, at der skal sikres bedre og mere stabile opvækstvilkår for den lille gruppe af børn og unge, der er mest udsatte eller omsorgssvigtede. Der skal sættes ind med forebyggende foranstaltninger så tidligt som muligt, for at få løst problemerne, mens de er små. En anbringelse skal ske så tidligt som muligt, hvor den er den nødvendige og rigtige foranstaltning. Støtten til forældrene skal styrkes under barnets eller den unges anbringelse, og der skal sikres et så stabilt anbringelsesforløb som muligt, når først barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Formålet er ikke at lægge op til flere anbringelser på bekostning af den forebyggende indsats generelt." Uddrag fra afsnit 4.4. Kontinuitet i anbringelsen: "En støtteperson til forældrene under anbringelsen af barnet kan ud over den direkte støtte til forældrene dermed også have en meget gavnlig effekt for kontinuiteten i anbringelsen og for barnets udvikling." Uddrag fra afsnit 4.4. Kontinuitet i anbringelsen: "En støtteperson for forældrene kan, ved at være med til at dække de behov som forældrene har under barnets anbringelse, også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Dette kan medføre en større gensidig respekt, hvor anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene fortsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de har betydning for børnene også under anbringelsen. Herved må forældrene forventes at blive bedre i stand til at støtte barnet i, at det under de givne omstændigheder er bedst for barnet at bo et andet sted end hos forældrene. En sådan gensidig respekt vil betyde, at barnet oplever en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet og dermed give en bedre mulighed for udvikling under anbringelsen."

Om PS Foreningen

PS foreningen har fra september 2003 modtaget projektmidler til en undersøgelse af støttepersonordningens betydning for forældre, børn og samarbejdet med systemet.

Kontakt os

PS Foreningen/v
Grethe Nikolajsen formand
2650 Hvidovre
Telefon: 51 23 00 28
E-mail: kontakt@psforeningen.dk

Copyrights

© - All rights reserved to PS forening
Photos by Shutterstock.com
site created and hosted by wkh.dk
Luk